Skip to content
Church.wiki

Psalms Psalm 72 Danish

Poetry & wisdom · Psalms · Danish · 20 verses

Verse layout
📝 Overview of this psalm Flow, key verses and people

시편 72편은 하나님께 왕이 의와 공의로 다스리게 해 달라고 구하는 왕을 위한 기도시이다. 끝의 송영과 "다윗의 기도가 필하다"라는 맺음말로 시편 제2권(42~72편)을 마무리한다.

Jump to verse

72Psalms · Danish
1Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
2saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
3Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
4De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
5Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
6Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
7i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
8Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
9hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
10Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
11alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
12Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
13ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
14han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
15Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
16Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
17Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
18Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,
19og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
20Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.

Danish
Tap a verse to copy, share, highlight or add a note. Dotted words link to encyclopedia articles.

20 verses in this psalm
72 / 150 psalms

The text is Danish(덴마크어) — From getbible.net (CrossWire SWORD module) · license: 공개 도메인 (Public Domain) Highlights, notes and read marks stay with the chapter whichever version you read. Dotted words are people, places and terms that have an encyclopedia article (marked once per page). Highlights, notes and read marks are saved only in this browser and gathered under My marks.

Articles mentioning this psalm

More