Jeremiah 48
Danish
Translation: DANISH
1Om Moab. Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.Select Jeremiah 48:1
2Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderaab i Hesjbon; de oplægger onde Raad imod det: »Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!« Ogsaa du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.Select Jeremiah 48:2
3Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!Select Jeremiah 48:3
4Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.Select Jeremiah 48:4
5Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skraaning; ak, paa Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.Select Jeremiah 48:5
6Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.Select Jeremiah 48:6
7Ja, fordi du stolede paa dine Borge og Skatte, skal ogsaa du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.Select Jeremiah 48:7
8Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.Select Jeremiah 48:8
9Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, saa ingen bor der.Select Jeremiah 48:9
10Forbandet være den, der er lad til at gøre HERRENS Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.Select Jeremiah 48:10
11Moab var tryg fra sin Ungdom, laa roligt paa sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.Select Jeremiah 48:11
12Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.Select Jeremiah 48:12
13Da skal Moab faa Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede paa.Select Jeremiah 48:13
14Hvor kan I sige: »Helte er vi og djærve Folk til Krig?«Select Jeremiah 48:14
15Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.Select Jeremiah 48:15
16Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer saare hastigt.Select Jeremiah 48:16
17Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!Select Jeremiah 48:17
18Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.Select Jeremiah 48:18
19Staa hen paa Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: »Hvad er der sket?«Select Jeremiah 48:19
20Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,Select Jeremiah 48:20
21at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefa'at,Select Jeremiah 48:21
22Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,Select Jeremiah 48:22
23Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet-Meon,Select Jeremiah 48:23
24Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.Select Jeremiah 48:24
25Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN.Select Jeremiah 48:25
26Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, ogsaa det skal blive til Latter.Select Jeremiah 48:26
27Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det maaske grebet blandt Tyve, siden du bliver saa ivrig, hver Gang du taler derom?Select Jeremiah 48:27
28Røm fra Byerne og fæst Bo paa Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.Select Jeremiah 48:28
29Vi har hørt om Moabs Hovmod, det saare store, dets Stolthed, Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.Select Jeremiah 48:29
30Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.Select Jeremiah 48:30
31Derfor maa jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres maa jeg sukke.Select Jeremiah 48:31
32Ja'zers Graad græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, naaede til Ja'zer; paa din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.Select Jeremiah 48:32
33Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.Select Jeremiah 48:33
34Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.Select Jeremiah 48:34
35Jeg udrydder af Moab den, der stiger op paa Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.Select Jeremiah 48:35
36Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, gaar derfor til Spilde.Select Jeremiah 48:36
37Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk.Select Jeremiah 48:37
38Alt er Klage paa alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.Select Jeremiah 48:38
39Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.Select Jeremiah 48:39
40Thi saa siger HERREN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.Select Jeremiah 48:40
41Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver paa hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.Select Jeremiah 48:41
42Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.Select Jeremiah 48:42
43Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN;Select Jeremiah 48:43
44den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der naar op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses Aar, lyder det fra HERREN.Select Jeremiah 48:44
45I Ly af Hesjbon staar Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds Isse.Select Jeremiah 48:45
46Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosj's Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligesaa.Select Jeremiah 48:46
47Men jeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. Saa vidt Moabs Dom.Select Jeremiah 48:47
Danish (DANISH) · Public Domain