John 13
Danish
Translation: DANISH
Modern translations such as the NIV or ESV are not available yet. They need a license, and we will add them when one is in place. All translations and their sources
1Men før Paaskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gaa bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, saa elskede han dem indtil Enden.Select John 13:1
2Og medens der holdtes Aftensmaaltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forraade ham;Select John 13:2
3da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgaaet fra Gud og gik hen til Gud:Select John 13:3
4saa rejser han sig fra Maaltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig.Select John 13:4
5Derefter hælder han Vand i Vadskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med.Select John 13:5
6Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: „Herre! tor du mine Fødder?‟Select John 13:6
7Jesus svarede og sagde til ham: „Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstaa det siden efter.‟Select John 13:7
8Peter siger til ham: „Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder.‟ Jesus svarede ham: „Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig.‟Select John 13:8
9Simon Peter siger til ham: „Herre! ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.‟Select John 13:9
10Jesus siger til ham: „Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle.‟Select John 13:10
11Thi han kendte den, som forraadte ham; derfor sagde han: „I ere ikke alle rene.‟Select John 13:11
12Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: „Vide I, hvad jeg har gjort ved eder?Select John 13:12
13I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.Select John 13:13
14Naar da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, saa ere ogsaa I skyldige at to hverandres Fødder.Select John 13:14
15Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle ogsaa I gøre.Select John 13:15
16Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham.Select John 13:16
17Naar I vide dette, ere I salige, om I gøre det.Select John 13:17
18Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt; men Skriften maatte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har opløftet sin Hæl imod mig.Select John 13:18
19Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, naar det er sket, skulle tro, at det er mig.Select John 13:19
20Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham, som har sendt mig.‟Select John 13:20
21Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Aanden og vidnede og sagde: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forraade mig.‟Select John 13:21
22Da saa Disciplene paa hverandre, tvivlraadige om, hvem han talte om.Select John 13:22
23Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu Side, han, hvem Jesus elskede.Select John 13:23
24Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: „Sig, hvem det er, han taler om?‟Select John 13:24
25Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: „Herre! hvem er det?‟Select John 13:25
26Jesus svarer: „Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som jeg dypper.‟ Saa dypper han Stykket og tager og giver det til Judas, Simons Søn, Iskariot.Select John 13:26
27Og efter at han havde faaet Stykket, da gik Satan ind i ham. Saa siger Jesus til ham: „Hvad du gør, gør det snart!‟Select John 13:27
28Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde ham dette.Select John 13:28
29Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til ham: „Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;‟ eller at han skulde give noget til de fattige.Select John 13:29
30Da han nu havde faaet Stykket, gik han straks ud. Men det var Nat.Select John 13:30
31Da han nu var gaaet ud, siger Jesus: „Nu er Menneskesønnen herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.Select John 13:31
32Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud ogsaa herliggøre ham i sig, og han skal snart herliggøre ham.Select John 13:32
33Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: „Hvor jeg gaar hen, kunne I ikke komme,‟ siger jeg nu ogsaa til eder.Select John 13:33
34Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at ligesom jeg elskede eder, skulle ogsaa I elske hverandre.Select John 13:34
35Derpaa skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have indbyrdes Kærlighed.‟Select John 13:35
36Simon Peter siger til ham: „Herre! hvor gaar du hen?‟ Jesus svarede ham: „Hvor jeg gaar hen, kan du ikke nu følge mig, men siden skal du følge mig.‟Select John 13:36
37Peter siger til ham: „Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg vil sætte mit Liv til for dig.‟Select John 13:37
38Jesus svarer: „Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig, sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har fornægtet mig tre Gange.‟Select John 13:38
Danish (DANISH). Public domain. Text from the CrossWire Bible Society module. About this translation