Skip to content
Church.wiki

Isaiah 15

Danish

1 Et Udsagn om Moab. Ak, Ar lægges øde ved Nat, det er ude med Moab, Kir lægges øde ved Nat, det er ude med Moab.

2 Dibons Datter gaar op paa Høje for at græde, oppe paa Nebo og Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt Skæg skaaret af,

3 paa Gader og oppe paa Tage bærer de Sæk, paa Torvene jamrer de alle, opløst i Graad.

4 Hesjbon og El'ale skriger, det høres til Jahaz. Derfor skælver Moabs Lænder, dets Sjæl er i Vaande.

5 Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til Eglat-Sjelisjija. Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skraaning, undervejs til Horonajim opløfter de Jammerskrig;

6 Nimrims Vande bliver Ødemarker, thi Græsset visner, Grønsværet svinder, Grønt er der ikke.

7 Derfor slæber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over Vidjebækken.

8 Ak, Nødraabet omspænder Moabs Land, dets Jamren naar til Eglajim og Be'er-Elim;

9 thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over Dimon: en Løve over Moabs undslupne, Landets Rest.

About this translation

Danish · Danish

Danish OT1931 + NT1907 with original orthography

Public Domain · Translation source

Danish translation of the Old Testament authorized in 1931 by the Danish King, with the New Testment being the authorized Danish version from 1907. The NT is based on an entirely new OCR-scanning of an edition with Latin typographic (not Fraktur). The NT has subsequently been thoroughly proof-read and hand-corrected, and footnotes as well as tables of contents for each chapter have been added. The OT is based on an OCR-scan from the late 1980s, scanned from a typographically deficient edition from 1933. OCR-scanning done and proof-read by a Danish pioneering couple with a heart for med