Skip to content
Church.wiki
Hosea

Hosea 9

Danish

Translation: DANISH
Start reading

1Israel, glæd dig ikke med Folkenes Jubel, ved Hor veg du bort fra din Gud, paa hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.Select Hosea 9:1

2Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slaar fejl for dem.Select Hosea 9:2

3Ej skal de blive i HERRENS Land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren Føde i Assur.Select Hosea 9:3

4Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det, uren; thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENS Hus kommer intet.Select Hosea 9:4

5Hvad gør I paa Højtidsdagen, paa HERRENS Festdag?Select Hosea 9:5

6Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal bo i deres Telte.Select Hosea 9:6

7Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel mærke. »Afsindig er Profeten, forrykt den af Aanden grebne« — fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!Select Hosea 9:7

8I sin Guds Hus lurer Efraim paa Profeten; der er Snarer paa alle hans Veje, man gør Faldgruben dyb.Select Hosea 9:8

9Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer deres Synder.Select Hosea 9:9

10Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner paa Træet saa jeg eders Fædre. De kom til Ba'al-Peor, til Skændselen viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.Select Hosea 9:10

11Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse — forbi!Select Hosea 9:11

12Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden Børn. Ja, ve ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!Select Hosea 9:12

13Efraim saa jeg som en Mand, der gør Jagt paa sine Børn; thi Efraim selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.Select Hosea 9:13

14Giv dem, HERRE — ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød og golde Bryster!Select Hosea 9:14

15I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres Fyrster.Select Hosea 9:15

16Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt; og faar de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.Select Hosea 9:16

17Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt Folkene.Select Hosea 9:17

Next: Hosea 10Continue reading

Danish (DANISH) · Public Domain

Reading settings

Choose a passage

Old Testament

New Testament

Hosea

Selected verses

Tap another verse to select a range.

Highlight

My Bible

Listen

Uses an English voice provided by your browser.