Deuteronomy 23
Danish
Translation: DANISH
1Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til HERRENS Forsamling.Select Deuteronomy 23:1
2Ingen, som er født i blandet Ægteskab, har Adgang til HERRENS Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til HERRENS Forsamling.Select Deuteronomy 23:2
3Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENS Forsamling; end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til HERRENS Forsamling,Select Deuteronomy 23:3
4fordi de ikke kom eder i Møde med Brød eller Vand undervejs, da I drog bort fra Ægypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Søn, fra Petor i Aram-Naharajim, imod dig til at forbande dig;Select Deuteronomy 23:4
5men HERREN din Gud vilde ikke høre paa Bileam, og HERREN din Gud forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud elskede dig.Select Deuteronomy 23:5
6Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfærd og Lykke!Select Deuteronomy 23:6
7Derimod maa du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brødre. Heller ikke Ægypterne maa du afsky, thi du har levet som fremmed i deres Land.Select Deuteronomy 23:7
8Deres Efterkommere maa have Adgang til HERRENS Forsamling i tredje Led.Select Deuteronomy 23:8
9Naar du gaar i Krig mod dine Fjender og lægger dig i Lejr, saa vogt dig for alt, hvad der er utilbørligt.Select Deuteronomy 23:9
10Findes der nogen hos dig, der paa Grund af en natlig Hændelse ikke er ren, skal han gaa uden for Lejren, han maa ikke komme ind i Lejren;Select Deuteronomy 23:10
11naar det lakker mod Aften, skal han tvætte sig med Vand, og naar Solen gaar ned, maa han atter komme ind i Lejren.Select Deuteronomy 23:11
12Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan gaa for dig selv;Select Deuteronomy 23:12
13og du skal have en Pind i dit Bælte, og naar du sætter dig derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildække dine Udtømmelser.Select Deuteronomy 23:13
14Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjælpe dig og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr være hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vækker Væmmelse, og vende sig fra dig.Select Deuteronomy 23:14
15Du maa ikke udlevere en Træl til hans Herre, naar han er flygtet fra sin Herre og søger Tilflugt hos dig.Select Deuteronomy 23:15
16Han maa tage Ophold i din Midte paa det Sted, han selv vælger, inden dine Porte, hvor han helst vil være, og du maa ikke gøre ham Men.Select Deuteronomy 23:16
17Ingen af Israels Døtre maa være Skøge, og ingen af Israels Sønner maa være Mandsskøge.Select Deuteronomy 23:17
18Du maa ikke for at opfylde et Løfte bringe Skøgefortjeneste eller Hundeløn til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din Gud en Vederstyggelighed.Select Deuteronomy 23:18
19Du maa ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fødevarer eller andet, som man kan tage Rente af.Select Deuteronomy 23:19
20Af Udlændinge maa du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.Select Deuteronomy 23:20
21Naar du aflægger et Løfte til HERREN din Gud, maa du ikke tøve med at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud kræve det af dig, og du vil paadrage dig Skyld.Select Deuteronomy 23:21
22Men hvis du undlader at aflægge Løfter, paadrager du dig ingen Skyld.Select Deuteronomy 23:22
23Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gøre, hvad du frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din Mund.Select Deuteronomy 23:23
24Naar du kommer ind i din Næstes Vingaard, maa du spise alle de Druer, du har Lyst til, saa du bliver mæt; men du maa ingen komme i din Kurv.Select Deuteronomy 23:24
25Naar du gaar igennem din Næstes Sæd, maa du plukke Aks med din Haand, men du maa ikke komme til din Næstes Sæd med Segl.Select Deuteronomy 23:25
Danish (DANISH) · Public Domain