Skip to content
Church.wiki
Deuteronomy

Deuteronomy 33

Danish

Translation: DANISH
Start reading

1Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død.Select Deuteronomy 33:1

2Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Se'ir fremstraaled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat-Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.Select Deuteronomy 33:2

3Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.Select Deuteronomy 33:3

4En Lov har Moses paalagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,Select Deuteronomy 33:4

5og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.Select Deuteronomy 33:5

6Maatte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!Select Deuteronomy 33:6

7Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Raab og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!Select Deuteronomy 33:7

8Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,Select Deuteronomy 33:8

9som sagde om sin Fader: »Jeg saa ham aldrig!« som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.Select Deuteronomy 33:9

10De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre paa dine Altre.Select Deuteronomy 33:10

11Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne paa hans Fjender, paa hans Avindsmænd, saa de ej rejser sig mer!Select Deuteronomy 33:11

12Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENS Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.Select Deuteronomy 33:12

13Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger forneden,Select Deuteronomy 33:13

14med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Maaneskifterne fremkalder,Select Deuteronomy 33:14

15med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,Select Deuteronomy 33:15

16med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Naade fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen paa ham, som er Hersker blandt sine Brødre.Select Deuteronomy 33:16

17Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, saa vidt som Jorden strækker sig. Saadan er Efraims Titusinder, saadan er Manasses Tusinder!Select Deuteronomy 33:17

18Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!Select Deuteronomy 33:18

19Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!Select Deuteronomy 33:19

20Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger baade Arme og Hjerneskal;Select Deuteronomy 33:20

21han udsaa sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENS Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!Select Deuteronomy 33:21

22Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.Select Deuteronomy 33:22

23Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Naade og fuld af HERRENS Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.Select Deuteronomy 33:23

24Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!Select Deuteronomy 33:24

25Dine Portslaaer er Jern og Kobber, som dine Dage skal din Styrke være.Select Deuteronomy 33:25

26Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!Select Deuteronomy 33:26

27Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Aasyn og sagde: »Tilintetgør dem!«Select Deuteronomy 33:27

28Saa kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.Select Deuteronomy 33:28

29Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der faar Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.Select Deuteronomy 33:29

Next: Deuteronomy 34Continue reading

Danish (DANISH) · Public Domain

Reading settings

Choose a passage

Old Testament

New Testament

Deuteronomy

Selected verses

Tap another verse to select a range.

Highlight

My Bible

Listen

Uses an English voice provided by your browser.