Genesis 8
Danish
Translation: DANISH
1Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, saa at Vandet begyndte at falde;Select Genesis 8:1
2Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelen standsede,Select Genesis 8:2
3og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 Dages Forløb.Select Genesis 8:3
4Paa den syttende Dag i den syvende Maaned sad Arken fast paa Ararats Bjerge,Select Genesis 8:4
5og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Maaned, og paa den første Dag i denne Maaned dukkede Bjergenes Toppe frem.Select Genesis 8:5
6Da der var gaaet fyrretyve Dage: aabnede Noa den Luge, han havde lavet paa Arken,Select Genesis 8:6
7og sendte en Ravn ud; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet var tørret bort fra Jorden.Select Genesis 8:7
8Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;Select Genesis 8:8
9men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Haanden ud og tog den ind i Arken til sig.Select Genesis 8:9
10Derpaa biede han yderligere syv Dage og sendte saa atter Duen ud fra Arken;Select Genesis 8:10
11ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad i Næbbet. Da skønnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.Select Genesis 8:11
12Derpaa biede han syv Dage til, og da han saa sendte Duen ud, kom den ikke mere tilbage til ham.Select Genesis 8:12
13I Noas 601ste Leveaar paa den første Dag i den første Maaned var Vandet tørret bort fra Jorden. Da tog Noa Dækket af Arken, og da han saa sig om, se, da var Jordens Overflade tør.Select Genesis 8:13
14Paa den syv og tyvende Dag i den anden Maaned var Jorden tør.Select Genesis 8:14
15Da sagde Gud til Noa:Select Genesis 8:15
16»Gaa ud af Arken med din Hustru, dine Sønner og dine SønnekonerSelect Genesis 8:16
17og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kød, Fugle, Kvæg og alt Kryb, der kryber paa Jorden, ud med dig, at de kan vrimle paa Jorden og blive frugtbare og mangfoldige paa Jorden!«Select Genesis 8:17
18Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;Select Genesis 8:18
19og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvæget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber paa Jorden, efter deres Slægter, gik ud af Arken.Select Genesis 8:19
20Derpaa byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle og ofrede Brændofre paa Alteret.Select Genesis 8:20
21Og da HERREN indaandede den liflige Duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgøre alt, hvad der lever, saaledes som jeg nu har gjort!Select Genesis 8:21
22Herefter skal, saa længe Jorden staar, Sæd og Høst, Kulde og Hede, Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophøre!«Select Genesis 8:22
Danish (DANISH) · Public Domain