Job 22
Danish
Translation: DANISH
1Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:Select Job 22:1
2Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.Select Job 22:2
3Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?Select Job 22:3
4Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?Select Job 22:4
5Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?Select Job 22:5
6Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,Select Job 22:6
7gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.Select Job 22:7
8Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.Select Job 22:8
9Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.Select Job 22:9
10Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.Select Job 22:10
11Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!Select Job 22:11
12Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!Select Job 22:12
13Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?Select Job 22:13
14Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«Select Job 22:14
15Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,Select Job 22:15
16de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,Select Job 22:16
17som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«Select Job 22:17
18Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.Select Job 22:18
19De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:Select Job 22:19
20For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.Select Job 22:20
21Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;Select Job 22:21
22tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!Select Job 22:22
23Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,Select Job 22:23
24kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,Select Job 22:24
25saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,Select Job 22:25
26ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.Select Job 22:26
27Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;Select Job 22:27
28hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;Select Job 22:28
29thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;Select Job 22:29
30han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!Select Job 22:30
Danish (DANISH) · Public Domain