Numbers 12
Danish
Translation: DANISH
1Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske Kvinde, han havde ægtet — han havde nemlig ægtet en kusjitisk Kvinde —Select Numbers 12:1
2og sagde: »Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke ogsaa har talet til os?« Og HERREN hørte det.Select Numbers 12:2
3Men den Mand Moses var saare sagtmodig, sagtmodigere end noget andet Menneske paa Jorden.Select Numbers 12:3
4Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: »Gaa alle tre ud til Aabenbaringsteltet!« Og de gik alle tre derud.Select Numbers 12:4
5Men HERREN steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte paa Aron og Mirjam, og de gik begge derud.Select Numbers 12:5
6Da sagde han: »Hør, hvad jeg siger: Naar der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drømme.Select Numbers 12:6
7Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit Hus;Select Numbers 12:7
8med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gaader, han skuer HERRENS Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?«Select Numbers 12:8
9Og HERRENS Vrede blussede op imod dem, og han gik bort.Select Numbers 12:9
10Da saa Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk.Select Numbers 12:10
11Da sagde Aron til Moses: »Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde for den Synd, vi i Daarskab begik!Select Numbers 12:11
12Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvt fortæret, naar det kommer ud af Moders Liv!«Select Numbers 12:12
13Moses raabte da til HERREN og sagde: »Ak, gør hende dog rask igen!«Select Numbers 12:13
14Og HERREN svarede Moses: »Hvis hendes Fader havde spyttet hende i Ansigtet, maatte hun da ikke have baaret sin Skam i syv Dage? Derfor skal hun i syv Dage være udelukket fra Lejren; saa kan hun atter optages.«Select Numbers 12:14
15Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brød ikke op, før Mirjam atter var optaget.Select Numbers 12:15
16Saa brød Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans Ørken.Select Numbers 12:16
Danish (DANISH) · Public Domain