Psalms 51

1 Til Sangmesteren. En Salme af David,

2 dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.

3 Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

4 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!

5 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.

6 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.

7 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.

8 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.

9 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;

10 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;

11 skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;

12 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;

13 kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;

14 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!

15 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

16 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

17 Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.

18 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

19 Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.