Psalms 9
Danish
1 Til Sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.
2 Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
3 glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
4 fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Aasyn.
5 Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad paa Tronen som Retfærds Dommer.
6 Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
7 Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
8 Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
9 skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
10 HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
11 og de stoler paa dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
12 Lovsyng HERREN, der bor paa Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
13 Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Raab:
14 »HERRE, vær naadig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
15 at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!«
16 Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
17 HERREN blev aabenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. — Higgajon Sela.
18 Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.
19 Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Haab.
20 Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn; HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! — Sela.
About this translation
Danish · Danish
Danish OT1931 + NT1907 with original orthography
Public Domain · Translation source
Danish translation of the Old Testament authorized in 1931 by the Danish King, with the New Testment being the authorized Danish version from 1907. The NT is based on an entirely new OCR-scanning of an edition with Latin typographic (not Fraktur). The NT has subsequently been thoroughly proof-read and hand-corrected, and footnotes as well as tables of contents for each chapter have been added. The OT is based on an OCR-scan from the late 1980s, scanned from a typographically deficient edition from 1933. OCR-scanning done and proof-read by a Danish pioneering couple with a heart for med