Skip to content
Church.wiki

Psalms 90

Danish

1 En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.

2 Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!

3 Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«

4 Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.

5 Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

6 ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.

7 Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.

8 Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.

9 Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.

10 Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.

11 Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!

12 At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!

13 Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;

14 mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

15 Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!

16 Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!

17 HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

About this translation

Danish · Danish

Danish OT1931 + NT1907 with original orthography

Public Domain · Translation source

Danish translation of the Old Testament authorized in 1931 by the Danish King, with the New Testment being the authorized Danish version from 1907. The NT is based on an entirely new OCR-scanning of an edition with Latin typographic (not Fraktur). The NT has subsequently been thoroughly proof-read and hand-corrected, and footnotes as well as tables of contents for each chapter have been added. The OT is based on an OCR-scan from the late 1980s, scanned from a typographically deficient edition from 1933. OCR-scanning done and proof-read by a Danish pioneering couple with a heart for med