Psalms 7

1 En Skiggajon, af David, som han sang for Herren, over Benjaminiten Kus's Ord.

2 Herre, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølgere og red mig,

3 at han ikke som en Løve skal slide min Sjæl, ja, rive den bort, uden at der er nogen, som redder.

4 Herre, min Gud! dersom jeg har gjort dette, dersom der er Uret i mine Hænder;

5 dersom jeg har vederlagt den ondt, som holder Fred med mig, — og jeg har dog friet den, som var min Fjende uden Aarsag —;

6 saa forfølge Fjenden min Sjæl og gribe den og nedtræde mit Liv til Jorden og lade min Ære bo i Støvet! Sela.

7 Staa op, Herre! i din Vrede, hæv dig imod mine Fjenders Forbitrelse, og vaagn op mig til Hjælp; du har beskikket Ret.

8 Og lad Folkenes Forsamling omringe dig, og op over den vend tilbage til det høje!

9 Herren dømmer Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig.

10 Lad dog de ugudeliges Ondskab faa Ende, men stadfæst den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud!

11 Mit Skjold er hos Gud, som frelser de oprigtige af Hjertet.

12 Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.

13 Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe sit Sværd; han har spændt sin Bue og beredt den;

14 og han har beredt dødelige Vaaben imod dem; sine Pile gør han brændende.

15 Se, han undfanger Uret; og han er frugtsommelig med Misgerning og føder Løgn.

16 Han har gravet en Grav og opkastet den; men han skal falde i Graven, som han gør.

17 Hans Misgerning skal komme tilbage paa hans Hoved, og hans Voldsfærd skal nedfare paa hans Isse. Jeg vil takke Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herren den Højestes Navn.