2Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
5Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
6Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
7Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
8Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
9Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
10Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
11Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
12Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
13Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
15Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
16de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
17de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
18Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
19De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
20„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
21Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
22Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
24Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
25Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
26Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
28Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
29Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
30Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
Danish OT1871 + NT1907 with original orthography Tap a verse to copy, share, highlight or add a note. Dotted words link to encyclopedia articles.
30 verses in this chapter
22 / 42 chapters
The text is Danish OT1871 + NT1907 with original orthography(덴마크어) — From getbible.net (CrossWire SWORD module) · license: 공개 도메인 (Public Domain) Highlights, notes and read marks stay with the chapter whichever version you read. Dotted words are people, places and terms that have an encyclopedia article (marked once per page). Highlights, notes and read marks are saved only in this browser and gathered under My marks.