Skip to content
Church.wiki
Numbers

Numbers 3

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography

Translation: DANISH1871
Start reading

1Og disse ere Arons og Mose Slægter paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.Select Numbers 3:1

2Og disse ere Arons Sønners Navne: Nadab, den førstefødte, og Abihu, Eleasar og Ithamar.Select Numbers 3:2

3Disse ere Arons Sønners Navne, de, som vare salvede Præster, hvis Hænder man havde fyldt til at gøre Præstetjeneste.Select Numbers 3:3

4Men Nadab og Abihu døde for Herrens Ansigt, der de førte fremmed Ild frem for Herrens Ansigt i Sinai Ørk, og de havde ingen Sønner; men Eleasar og Ithamar gjorde Præstetjeneste for Arons, deres Faders, Ansigt.Select Numbers 3:4

5Og Herren talede til Mose og sagde:Select Numbers 3:5

6Lad Levi Stamme komme nær, og du skal stille dem for Præsten Arons Ansigt; og de skulle tjene ham.Select Numbers 3:6

7Og de skulle tage Vare paa, hvad han skulde varetage, og paa hvad hele Menigheden skulde varetage, foran Forsamlingens Paulun, til at besørge Tjenesten i Tabernaklet.Select Numbers 3:7

8Og de skulle tage Vare paa alle Forsamlingens Pauluns Redskaber, og paa hvad Israels Børn skulle varetage, til at besørge Tjenesten i Tabernaklet.Select Numbers 3:8

9Og du skal give Leviterne til Aron og hans Sønner; de ere ham aldeles givne ud af Israels Børn.Select Numbers 3:9

10Men Aron og hans Sønner skal du beskikke, at de skulle tage Vare paa deres Præstetjeneste, men kommer nogen fremmed nær til, da skal han dødes.Select Numbers 3:10

11Og Herren talede til Mose og sagde:Select Numbers 3:11

12Og jeg, se, jeg har taget Leviterne midt ud af Israels Børn for hver førstefødt, som aabner Moders Liv af Israels Børn; og Leviterne skulle høre mig til.Select Numbers 3:12

13Thi alt førstefødt hører mig til, paa den Dag jeg slog alt førstefødt i Ægyptens Land, helligede jeg mig alt førstefødt i Israel af Mennesker og Dyr; de skulle høre mig til, jeg er Herren.Select Numbers 3:13

14Og Herren talede til Mose i Sinai Ørk og sagde:Select Numbers 3:14

15Tæl Levi Børn efter deres Fædrenehus, efter deres Slægter; alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, dem skal du tælle.Select Numbers 3:15

16Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom ham var befalet.Select Numbers 3:16

17Og disse vare Levi Børn efter deres Navne: Gerson og Kahath og Merari.Select Numbers 3:17

18Og disse vare Gersons Børns Navne efter deres Slægter: Libni og Simei.Select Numbers 3:18

19Og Kahaths Børn efter deres Slægter: Amram og Jizehar, Hebron og Ussiel.Select Numbers 3:19

20Og Merari Børn efter deres Slægter: Maheli og Musi. Disse ere Levi Slægter, efter deres Fædrenehus.Select Numbers 3:20

21Til Gerson hører Libniternes Slægt og Simeiternes Slægt; disse ere Gersoniternes Slægter.Select Numbers 3:21

22De talte af dem efter Mandtal, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, de talte af dem vare syv Tusinde og fem Hundrede.Select Numbers 3:22

23Gersoniternes Slægter, de skulle lejre sig bag Tabernaklet mod Vesten.Select Numbers 3:23

24Og Gersoniternes Fædrenehuses Fyrste var Eliasaf, Laels Søn.Select Numbers 3:24

25Og hvad Gersons Børn havde at tage Vare paa ved Forsamlingens Paulun, var Tabernaklet og Paulunet, Dækket dertil og Dækket for Forsamlingens Pauluns DørSelect Numbers 3:25

26og Omhængene til Forgaarden og Dækket for Forgaardens Dør, som er om Tabernaklet og om Alteret trindt omkring, og Snorene dertil, al Tjenesten derved.Select Numbers 3:26

27Og til Kahath hører Amramiternes Slægt og Jizehariternes Slægt og Hebroniternes Slægt og Ussieliternes Slægt: Disse ere Kahathiternes Slægter.Select Numbers 3:27

28I Tal var alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover otte Tusinde og seks Hundrede, som skulde tage Vare paa, hvad der var at tage Vare paa ved Helligdommen.Select Numbers 3:28

29Kahaths Sønners Slægter skulle lejre sig ved Tabernaklets Side mod Sønden.Select Numbers 3:29

30Og Kahathiternes Slægters Fædrenehuses Fyrste var Elizafan, Ussiels Søn.Select Numbers 3:30

31Og hvad de havde at tage Vare paa, var Arken og Bordet og Lysestagen og Altrene og Helligdommens Redskaber, med hvilke Tjenesten udførtes, og Dækket og al Tjenesten derved.Select Numbers 3:31

32Men Leviternes Fyrsters Fyrste skal være Eleazar, Præsten Arons Søn, som var beskikket over dem, som toge Vare paa, hvad der var at tage Vare paa ved Helligdommen.Select Numbers 3:32

33Til Merari hører Maheliternes Slægt og Musiternes Slægt: Disse ere Merariternes Slægter.Select Numbers 3:33

34Og de talte af dem efter Mandtal, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover, vare seks Tusinde og to Hundrede.Select Numbers 3:34

35Og Merari Slægters Fædrenehuses Fyrste var Zuriel, Abihails Søn; de skulle lejre sig ved Tabernaklets Side, mod Norden.Select Numbers 3:35

36Og hvad Merari Børn vare beskikkede til at tage Vare paa, var Tabernaklets Fjæle og dets Stænger og dets Støtter og dets Fødder og alt Redskabet dertil og al Tjenesten dervedSelect Numbers 3:36

37og Støtterne til Forgaarden trindt omkring og deres Fødder og deres Nagler og deres Snore.Select Numbers 3:37

38Men de, som skulle lejre sig lige for Tabernaklet foran, lige for Forsamlingens Paulun mod Østen, skulle være Mose og Aron og hans Sønner, som tage Vare paa, hvad der er at tage Vare paa ved Helligdommen, nemlig hvad Israels Børn havde at varetage; men gaar nogen fremmed nær til, da skal han dødes.Select Numbers 3:38

39Alle de talte af Leviterne, som Mose og Aron talte efter Herrens Mund, efter deres Slægter, alt Mandkøn fra Maaned gamle og derover vare to og tyve Tusinde.Select Numbers 3:39

40Og Herren sagde til Mose: Tæl alle førstefødte af Mandkøn blandt Israels Børn, fra Maaned gamle og derover, og tag Tal paa deres Navne.Select Numbers 3:40

41Saa skal du tage mig, mig Herren, Leviterne i Stedet for alle førstefødte iblandt Israels Børn og Leviternes Kvæg i Stedet for alt det førstefødte iblandt Israels Børns Kvæg.Select Numbers 3:41

42Og Mose talte, som Herren befalede ham, alle førstefødte blandt Israels Børn.Select Numbers 3:42

43Og alle førstefødte af Mandkøn, efter Navnenes Tal, fra Maaned gamle og derover, efter deres Tal, vare to og tyve Tusinde, to Hundrede og tre og halvfjerdsindstyve.Select Numbers 3:43

44Og Herren talede til Mose og sagde:Select Numbers 3:44

45Tag Leviterne i Stedet for alle førstefødte blandt Israels Børn og Leviternes Kvæg i Stedet for deres Kvæg, og Leviterne skulle høre mig til, mig Herren.Select Numbers 3:45

46Men hvad angaar de to Hundrede og tre og halvfjerdsindstyve af Israels Børns førstefødte, som skulle løses, og som ere flere end Leviterne,Select Numbers 3:46

47da skal du tage fem Sekel for hvert Hoved; efter Helligdommens Sekel skal du tage dem; en Sekel er tyve Gera.Select Numbers 3:47

48Og du skal give Aron og hans Sønner de Penge for dem, der blive løste som overtallige af dem.Select Numbers 3:48

49Saa tog Mose Løsepenge af dem, som vare flere end de ved Leviterne løste.Select Numbers 3:49

50Af Israels Børns førstefødte tog han de Penge: Tusinde og tre Hundrede og fem og tresindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel.Select Numbers 3:50

51Og Mose gav Aron og hans Sønner de Penge for de løste, efter Herrens Mund, som Herren havde befalet Mose.Select Numbers 3:51

Next: Numbers 4Continue reading

Danish OT1871 + NT1907 with original orthography (DANISH1871) · Public Domain

Reading settings

Choose a passage

Old Testament

New Testament

Numbers

Selected verses

Tap another verse to select a range.

Highlight

My Bible

Listen

Uses an English voice provided by your browser.